Heerups Hus

Heerups Hus - Et nyt byhus i hjertet af Esbjerg

Heerups Hus – Et nyt byhus i hjertet af Esbjerg
På Skolegade 39, blot et stenkast fra Torvet i Esbjerg, udvikler vi lige nu Heerups Hus – et moderne bolig- og erhvervsbyggeri med fokus på kvalitet, byliv og respekt for de omkringliggende byrum.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med vores rådgivere fra EFFEKT Arkitekter og byudviklingsforvaltningen hos Esbjerg Kommune.

Et byggeri i balance med byen
Heerups Hus er tegnet af EFFEKT Arkitekter og udformes som et nutidigt murstensbyggeri i 6–7 etager. Arkitekturen tager afsæt i områdets eksisterende skala og karakter og er samtidig tænkt som et markant, men harmonisk bidrag til midtbyen.

Navnet refererer til den nære relation til Heerups Have, som byggeriet er disponeret omkring og spiller aktivt sammen med – både visuelt og funktionelt.

Ambitionen er at skabe et byggeri i høj arkitektonisk kvalitet, der udvikler og styrker samspillet mellem Torvet, Heerups Have og de omkringliggende historiske ejendomme.

Byliv i stueplan – boliger i højden
Ejendommen indrettes med en klar opdeling mellem erhverv og boliger:

  • Stueplan: Publikumsorienterede funktioner såsom café, restaurant, der bidrager til et levende bymiljø
  • Nedre etager: Liberalt erhverv.
  • Øvre etager: 13 attraktive lejeboliger i forskellige størrelser og indretninger.
    Boligerne henvender sig til beboere, der ønsker kvalitetsboliger, med absolut central beliggenhed tæt på byens liv, handel og kultur.

Tidsplan
Byggeriet opstarter den 1. september 2026, og vi forventer, at de første beboere kan flytte ind den 1. december 2027.

Skriv dig på interesselisten

Ønsker du at modtage information om boligerne, plantegninger, priser og udlejning, når vi nærmer os byggestart?

Skriv dig op på vores interesseliste her og skriv "Heerups Hus" i tekstfeltet.

Vi glæder os til løbende at dele flere nyheder om projektet.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden