Hotel Esbjerg City

Hotel Esbjerg City - Mod nye højder i Danmarks Energimetropol.

Hotel Esbjerg City (HEC) er et nyt hotelprojekt af E. Bank Lauridsen Holding A/S og Bugten Holding ApS.

Hotellet er tegnet af Arkitektfirmaet Rudolf Lolk i samarbejde med EFFEKT Arkitekter, og planlægges til opførelse på adressen Skolegade 39, som er en af Esbjergs mest prominente lokaliteter - midt i hjertet af markante byrum som Torvet, Heerups Have og I.C. Møller Parken.

I kraft af den unikke arkitektur og centrale placering sigter projektet efter at være identitetsskabende for Esbjerg, og er samtidigt tænkt som en del af byens udvikling og profilering som Danmarks Energimetropol. Det er således et erklæret mål med projektet at tilføre bylivsmæssige kvaliteter, der kan aktivere såvel ejendommen som dens omgivelser.

Ejendommen, der kan komme til at skabe nye standarder for byggerier i Esbjerg, opføres i 13 etager med en total højde på 50 meter, og vil udover ca. 100 hotelværelser huse business center og café med udeservering i 2 plan mod Heerups Have, ligesom der kan etableres lejligheder og erhvervslokaler på de øverste etager med en unik udsigt over byen, havnen og havet.

Hotel Esbjerg City set fra Skolegade

Er du nysgerrig, og vil du vide mere om de overordnede arkitektoniske tanker bag projektet, og placeringen i Esbjerg? Klik her

© E. Bank Lauridsen Holding A/S Kontakt