Hyggelig lejlighed i Esbjerg midtby

Størrelse (m²): 84
Antal Værelser: 2
Husleje pr. måned: kr. 8.500,- kr.
Torvegade Norregade facade 0388 min v7

Beskrivelse:

Denne lejlighed er beliggende i stueplan i den arkitekttegnede boligudlejningsejendom på hjørnet af Torvegade / Nørregade, midt i Esbjerg.

Lejligheden er indrettet med entré med indbygget garderobeskab, samt badeværelse med lyse klinker og gulvvarme, bruser, vaskeskab og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler af mærket Electrolux.

Herudover er lejligheden indrettet med en stor kombineret spise- og opholdsstue, som ligger i åben forbindelse med lejlighedens INVITA-køkken.

Køkkenet har hvide skabslåger og sorte granitbordplader, og indeholder alt i integrerede hårde hvidevarer, herunder bl.a. opvaskemaskine, køle- fryseskab samt induktionskogeplade og selvrensende pyrolyseovn. Alt sammen i nyeste energibesparende serier fra Electrolux.

Fra stuen er der adgang til en stor altan med foldeglaspartier, der gør at altanen reelt kan anvendes året rundt.
I forbindelse med altanen er der i øvrigt etableret et mindre skur til opbevaring, ligesom der fra altanen er udsigt over det hyggelige gårdmiljø bag ejendommen.

Herudover er lejligheden indrettet med ét soveværelser, med indbyggede skabsvægge med skydelåger med spejle.

I alle opholdsrum er der lagt slidstærke Berry Alloc gulve, ligesom der er monteret indbyggede LED-spots i lofter og ventilationsanlæg i hele boligen.

Til lejligheden hører i øvrigt et ekstra opbevaringsrum i kælderen under ejendommen, hvor der også er mulighed for cykelparkering, ligesom der er etableret elevatorer fra kælder til kvist i ejendommen.

HUSDYR ER IKKE TILLADT!

Om lejemålet:

Adresse
Torvegade 42 st.. Sal
6700 Esbjerg
Antal m2:
84
Antal værelser:
2
Husleje pr. måned:
kr. 8.500,- kr.
A conto forbrug pr. måned:
kr. 700,- kr.
Depositum:
kr. 25.500,- kr.
Forudbetalt husleje:
kr. 8.500,- kr.
Tilgængelig fra:
1. september 2025
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden