Nyeetableret lejlighed med havudsigt

Størrelse (m²): 145
Antal Værelser: 3
Husleje pr. måned: kr. 0,- kr.
Dette lejemål er p.t. udlejet.
Ring på tlf. +45 7614 0844 for info
omkring ledige lejemål netop nu.
Vaerelse01 v14

Beskrivelse:

Denne fantastiske lejlighed er nyetableret i 2020, og byder på masser af leverum, herunder bl.a. 2 badeværelser, bryggers og en stor altan med foldeglaspartier.

Lejligheden er placeret på 2. sal i ejendommen, der tidligere fungerede som domicil for Rambøll i Esbjerg, og nu er ombygget til attraktive lejeboliger.

Lejligheden er beliggende i den nordvestlige del af ejendommen, og man kan herfra nyde en dejlig udsigt mod havnen, vadehavet, Skallingen og solnedgangene over Ho Bugt.

I lejlighedens entré er der etableret en stor indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle, og via en mellemgang er der adgang til et fint bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux, håndvask samt ekstra skabsplads til opbevaring. Fra mellemgangen er der desuden adgang til det ene af lejlighedens 2 badeværelser, som er indrettet med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt lyst skabsinventar fra Invita.

Lejlighedens køkken er placeret i åben forbindelse med en større spise- og opholdsstue hvorfra der er udgang til en altan på 16 m2 med foldeglaspartier, som kan skærme for vind og vejr, og reelt giver mulighed for god anvendelse af altanen året rundt.

Køkkenet er i øvrigt fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader, samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

Herudover er lejligheden indrettet med et soveværelse med indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle, og i forbindelse hermed findes lejlighedens andet badeværelse med samme faciliteter som i førstnævnte.

Desuden er der - i forbindelse med stuen - etableret et tilstødende kontor/opholdsværelse med glasskydedørsparti, og med indbygget skabsvæg.

Der er etableret ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der er flotte, lyse egetræsgulve i samtlige opholdsrum, indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

Lejligheden er klar til indflytning allerede nu!

Bemærk! Ovennævnte arealangivelse er netto-arealet. BBR-areal udgør 163 m2.

HUSDYR ER IKKE TILLADT I EJENDOMMEN!

Om lejemålet:

Adresse
Willemoesgade 2 A 2. Sal Dør 18
6700 Esbjerg
Antal m2:
145
Antal værelser:
3
Tilgængelig fra:
1. februar 2021
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden