Nyetableret Penthouse med havudsigt

Størrelse (m²): 128
Antal Værelser: 3
Husleje pr. måned: kr. 18.800,-
Dette lejemål er p.t. udlejet.
Ring på tlf. +45 7614 0844 for info
omkring ledige lejemål netop nu.
udv 20 v8.09.2018  Photo 1

Beskrivelse:

Vi er lige nu ved at ombygge Rambølls tidligere domicil, midt i Esbjerg, til attraktive lejligheder. Se mere på w2esbjerg.dk !

Denne Penthouse-lejlighed er indrettet med stor fokus på detaljen, og er liebhaveri på højeste niveau!

Lejligheden indrettes med entré med garderobeplads og adgang til et godt gæstebadeværelse med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt hvidt skabsinventar fra Invita.

Fra entréen bliver der også adgang til en stor kombineret spise- og opholdsstue med vinduespartier mod nordvest og udgang til en dejlig terrasse på 46 m2, belagt med smukke terrassebrædder i hårdttræ. I spise- og opholdsstuen vil der blive monteret flotte trælister i lofterne for opnåelse af optimal akustik.

Der vil fra dette opholdsrum være en fantastisk udsigt, højt over havnen, Fanø og de smukke solnedgange over Skallingen mod nordvest.

Midt i lejligheden placeres et moderne køkken i højeste kvalitet fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine. I forlængelse heraf etableres et godt bryggers med vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler, håndvask og ekstra skabsplads til opbevaring.

Bagerst i lejligheden - mod sydøst - etableres et børneværelse/kontor med indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle. Herfra bliver der udgang til en mindre terrasse med udsigt mod Vandtårnet.

Herudover etableres en større privat sove-afdeling med soveværelse med havudsigt, walk-in garderobe og endnu et badeværelse med samme faciliteter som førstnævnte.

Der etableres ventilationsanlæg med kølefunktion for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter, samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

Bemærk! Ovennævnte kvadratmeterangivelse er netto-arealet. Lejlighedens BBR-areal udgør: 146 m2.

Om lejemålet:

Adresse
Willemoesgade 2 A 3. Sal Dør 27
6700 Esbjerg
Antal m2:
128
Antal værelser:
3
Husleje pr. måned:
kr. 18.800,-
A conto forbrug pr. måned:
kr. 800,-
Depositum:
kr. 37.600,-
Forudbetalt husleje:
kr. 18.800,-
Senest ledig fra dato:
1 april 2020
Cookie præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretning cookies
Vores cookie politik

Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies, der er designet til at lette din navigation gennem webstedet og generere besøgsstatistikker. Cookie præferencer.